Salgschef til Aasiaat

Et billede, der indeholder bygning, skærmbillede, selskab, Kontorbygning<br><br>AI-genereret indhold kan være ukorrekt.


Har du en stærk lederprofil, et godt købmandsgen og lysten til at sætte retning og samle mennesker om fælles mål?

Pisiffik A/S søger en salgschef til Aasiaat. Med reference til Fooddirektøren i Nuuk får du det samlede ansvar for drift, resultater og ledelse af vores butikker i byen.

Du skal sikre en sund forretning, god trivsel og tydelig ledelse i hverdagen. Rollen kræver, at du er synlig, sætter retning og går forrest. Vi ved, at når vores kollegaer bliver dygtigere, så bliver Pisiffik det også. Derfor er udvikling af både forretningen og menneskerne en central del af jobbet.

Jobbet
Du får det overordnede ansvar for Pisiffik Supermarked, Torrak Fashion, Pisattat i Butikshuset, JYSK samt SPAR og AKIKI.

Du får 7 butikschefer, en slagtermester og en lagerchef i direkte reference og har det overordnede ansvar for omkring 70 kollegaer.

Dine vigtigste opgaver er at sikre stabil drift og gode resultater, du vil have det fulde budgetansvar herunder salgs -og lønbudgetter, du er god til at følge op på nøgletal, styrke købmandskabet og sikre sunde forretninger samt udvikle og støtte butikscheferne i deres ledelsesrolle.

Personlige kompetencer
Du skaber naturligt følgeskab og har en stærk forståelse for, hvordan mennesker vokser gennem den rette balance mellem støtte og krav.

  • Du går forrest, tager ansvar og viser vejen
  • Du sætter en tydelig retning og følger konsekvent op på mål og indsatser
  • Du kommunikerer klart og er ikke konfliktsky, når beslutninger skal træffes
  • Du har et stærkt købmandskab og forstår sammenhængen mellem drift, kollegaer og bundlinje
  • Du formår at samle organisationen og skabe fælles fokus og engagement
  • Du er fleksibel og trives i en rolle hvor du er tæt på driften og synlig i hverdagen.

Hvis du ikke allerede er bosat i Grønland eller Aasiaat, er det vigtigt, at du har lysten og evnen til at integrere dig og blive en del af et mindre samfund.

Faglige kompetencer
Du har erfaring fra en ledende stilling – eksempelvis som varehuschef, distriktschef eller en tilsvarende rolle med ansvar for en større enhed eller flere afdelinger. Du er vant til at arbejde i en organisation af en vis størrelse og forstår kompleksiteten i både drift, ledelse og resultatskabelse.

  • Minimum 3 års ledelseserfaring
  • Gerne uddannelse inden for handel, detail eller tilsvarende
  • Erfaring fra detailbranchen med ansvar for drift og resultater
  • Erfaring med budgetansvar og driftsledelse
  • God forståelse for tal og nøgletal
  • Kendskab til både food og nonfood er en fordel
  • Kendskab til den grønlandske kultur vil være en fordel
  • Kommunikationsevner på dansk, engelsk og grønlandsk vil være en fordel, men er ikke et krav

Vi tilbyder

  • En lederstilling med direkte reference til Fooddirektøren
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En organisation med fokus på samarbejde og service
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder i et multikulturelt miljø og ser forskellighed som en styrke
  • Løn efter kvalifikationer herunder pensionsordning, bonusordning og sundhedsforsikring
  • Mulighed for personalebolig og bohaveflytning
  • Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Om Pisiffik A/S
Pisiffik A/S er Grønlands største detailvirksomhed med 56 butikker og 800 ansatte. Vi arbejder for at være den bedste indkøbssted for vores kunder og den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller
dorthe@flieshr.dk
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fooddirektør Dennis Larsen på
denl@pisiffik.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Pisiffik A/S

Du finder yderligere information om Pisiffik A/S www.pisiffik.gl