
Vil du arbejde med bogføring og logistik i en international hverdag med tæt kontakt til Grønland?
Vi søger en struktureret og engageret medarbejder til vores logistikafdeling på Aalborg Havn.
Om jobbet
Du bliver en del af et velfungerende team og får en central rolle i bogføring, kontrol og vedligeholdelse af logistik- og transportdata. Arbejdsdagen er præget af faste rutiner, men også samarbejde og dialog med butikker, leverandører og kolleger.
Arbejdssted: Langerak 17, 9220 Aalborg Ø
Arbejdstid: Mandag – fredag kl. 08.00–16.00
Opstart: 1. februar 2026
Dine vigtigste opgaver
- Bogføring af leverandørfakturaer og elektronisk bilagsbehandling
- Opdatering og kontrol af transport- og logistikdata i ERP-system (D365)
- Bogføring og kontrol af fragtbilag
- Besvare henvendelser fra butikker, leverandører og samarbejdspartnere
- Let koordinering og booking af transporter efter faste procedurer
- Systemkontroller der sikrer korrekte data til indkøb og butikker
Vi søger dig, der
- Har erfaring med ERP-systemer – gerne D365
- Er fortrolig med Outlook, Excel og Microsoft Office
- Gerne har erfaring fra logistik og/eller transport
- Arbejder struktureret, metodisk og med høj kvalitet
- Trives med rutineopgaver, men kan omstille dig ved behov
- Er selvstændig, men værdsætter samarbejde i et team
Om arbejdspladsen
Du bliver en del af et dagligt team på 6 personer i logistikafdelingen samt kolleger inden for MasterData og Automatisk Disponering. Vi tilbyder frie og fleksible arbejdsforhold, en uformel omgangstone og en arbejdsdag med tæt kontakt til kolleger og butikker i Grønland.
Tiltrædelse: 1.februar 2026.
Ansøgningsfrist: 20. januar 2026
Souschef Logistik-afdeling Rune Franklin Siepmann +45 88 70 92 55
Tag del i Grønlands største detailkæde og vær med til at gøre en forskel!
Ansøgning skal ske via link som er nederst på denne side.
Om Pisiffik A/S
Pisiffik A/S er Grønlands største detailvirksomhed med 55 butikker/afdelinger og omkring 800 ansatte. Vi stræber efter at være den foretrukne detailhandelspartner for vores kunder ved at tilbyde en bred vifte af kvalitetsprodukter og en fremragende kundeservice. Vores mission er at levere enestående indkøbsoplevelser gennem innovation, bæredygtighed og en stærk tilknytning til lokalsamfundet.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2026