Bake-Off medarbejder søges til Pisiffik Aasiaat

Vil du være med til at sprede duften af nybagt brød og sikre lækre Bake-off produkter til vores kunder hver dag?
Vi søger en engageret og kvalitetsbevidst Bake-off medarbejder til vores butik i Aasiaat, som vil blive en vigtig del af vores team i bagerafdelingen (kiosken).

Om jobbet

Som Bake off medarbejder bliver du en central del af den daglige drift. Du sørger for, at vores kunder altid møder friskbagt brød, rundstykker og wienerbrød af høj kvalitet – og du har styr på både bagetider, temperaturer og hygiejne. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger og butikschefen for at sikre en effektiv og velfungerende produktion.

Dine primære opgaver

  • Forberede og bage Bake-off produkter efter opskrift og vejledning
  • Sikre korrekt bagetid og kvalitet i henhold til kædens retningslinjer
  • Fylde op med friskbagte varer og holde orden i brødhylder og diske
  • Udføre egenkontrol og rengøring efter gældende hygiejneregler
  • Håndtere varebestilling én gang om ugen og lave produktionsstatus hver måned
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde i kiosken

Hvem er du?

Du er mødestabil, ansvarsbevidst og har sans for kvalitet. Du trives i en travl hverdag og kan arbejde selvstændigt – men sætter også pris på samarbejde.
Du møder både kolleger og kunder med et smil, og du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du:

  • Har kendskab til bagemetoder og fødevaresikkerhed
  • Har erfaring med Bake-off eller detailhandel (ikke et krav – vi sørger for oplæring)
  • Er fleksibel og struktureret i dit arbejde
  • Er ærlig, loyal og tager ansvar for kvaliteten af dit håndværk
  • Trives i et flersproget og flerkulturelt miljø

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en velfungerende butik med gode kolleger
  • Et arbejde med frihed under ansvar og mulighed for at præge din hverdag
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet og samarbejde

Ansættelse: Snarest muligt


Er du klar til at blive en del af vores team og sikre friskbagte varer til vores kunder hver dag?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.

Du er velkommen til at kontakte Iitui Johnsen Olsen på mobil +299 66 54, hvis du vil vide mere om stillingen.


Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgning sendes via link, som findes nederst på siden.


Om Pisiffik A/S

Pisiffik A/S er Grønlands største detailvirksomhed med 54 butikker/afdelinger og omkring 750 ansatte. Vi stræber efter at være den foretrukne detailhandelspartner for vores kunder ved at tilbyde en bred vifte af kvalitetsprodukter og en fremragende kundeservice. Vores mission er at levere enestående indkøbsoplevelser gennem innovation, bæredygtighed og en stærk tilknytning til lokalsamfundet.




Ansøgningsfrist: 15. november 2025