
– skab værdi for kunder i hele Grønland
Er du en struktureret og tillidsvækkende indkøber, der har blik for både kvalitet og pris? Har du lyst til at gøre en reel forskel for fødevareleverancer i hele Grønland?
Så er det måske dig, vi leder efter.
KK Engros har et stærkt fokus på god service, samarbejde og forsyningssikkerhed – og vi søger nu en ny indkøber, der vil være med til at styrke og udvikle vores indkøbsteam.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Indkøb af fødevarer i tæt dialog med salgs- og lagerafdeling
- Forhandling af priser og indgåelse af aftaler med nye og eksisterende leverandører
- Overvågning og optimering af lagerbeholdninger og forsyningsflow
- Sikring af høj kvalitet i vores produktsortiment
- Udvikling og vedligeholdelse af stærke og langsigtede leverandørrelationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som indkøber – gerne med fokus på fødevarer eller engros
- Er en dygtig forhandler og god til at opbygge langvarige relationer
- Arbejder struktureret og har sans for planlægning og opfølgning
- Trives i et dynamisk miljø og kan holde hovedet koldt, når der er travlt
- Tager ansvar og formår at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig hverdag i en virksomhed med stor betydning for hele Grønland
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Et stærkt og engageret team, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Tiltrædelse: Hurtigst muligt, eller efter aftale.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV via linket herunder og bliv kaldt til en uforpligtende samtale.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte Foodservice Direktør Erling Olsen på tlf. +299 562449 eller E-mail: eol@kkengros.gl
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

Hos KK Engros bestræber vi os på at levere den bedste service og kvalitet til enhver tid. Vi leverer alt inden for fødevarer, konfekture, drikkevarer og non-food. Fra små virksomheder til store virksomheder, du kan med garanti finde et produkt til din virksomhed. Vi er Grønlands førende totalleverandør til professionelle indenfor engrossalg. Kort fortalt – engrossalg i særklasse.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2025