
Er du smilende, udadvendt og har en passion for boligindretning? Drømmer du om at arbejde med kvalitetsmøbler i nordisk og tidløst design? Så er du måske vores nye salgsmedarbejder hos ILVA i Nuuk.
Om stillingen
ILVA i Nuuk søger en engageret og serviceminded salgsmedarbejder, der kan skabe en inspirerende og indbydende butik for vores kunder. Du bliver en vigtig del af et team, der arbejder sammen om at give kunderne en fantastisk oplevelse og vejledning i valg af møbler og boligtilbehør.
Dine primære opgaver:
- Rådgive og sælge kvalitetsmøbler til vores kunder
- Sikre en salgsklar og inspirerende butik
- Hjælpe til med lageropgaver
- Udføre diverse ad-hoc opgaver efter behov
Vi forestiller os, at du:
- Har flair for salg og brænder for god kundeservice
- Er smilende, imødekommende og god til at skabe relationer
- Er en teamplayer med et positivt sind
- Ikke er bange for at tage fat og hjælpe, hvor der er behov
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- En spændende og dynamisk arbejdsplads i en inspirerende butik
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Løn efter kvalifikationer
Der følger ikke bolig til stillingen.
Er du klar til at blive en del af ILVA-familien?
Så send din ansøgning og CV via linket herunder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Butikschef Lisbeth Meincke på mail: lim@pisiffik.gl
Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Pisiffik A/S
Pisiffik A/S er Grønlands største detailvirksomhed med 53 butikker/afdelinger og omkring 800 ansatte. Vi stræber efter at være den foretrukne detailhandelspartner for vores kunder ved at tilbyde en bred vifte af kvalitetsprodukter og en fremragende kundeservice. Vores mission er at levere enestående indkøbsoplevelser gennem innovation, bæredygtighed og en stærk tilknytning til lokalsamfundet.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2025