Pisiffik søger en dygtig økonomichef til Grønlands største detailkæde

Har du erfaring fra lignende stilling og er du klar til et karriereskifte og drømmer du om et afvekslende job, med et stort ansvar og forskelligartede opgaver? Så er det måske dig vi mangler!

Pisiffik er en moderne detail- og foodservicekæde med mange forskellige butikskoncepter, højt kvalitets niveau, konkurrencedygtige priser og et særdeles højt serviceniveau. Vi driver 52 butikker i Grønlands 6 største byer, hvor vi driver koncepterne Pisiffik Supermarked, Spar, AKIKI, Torrak Fashion, Elgiganten, Jysk, ILVA, Pisattat samt Nota Bene.

Pisiffik er en af Grønlands største arbejdspladser med over ca. 600 ansatte. Ud over detailhandel driver vi engroshandel i hele Grønland via KK Engros samt restauranterne Sunset Boulevard.

Vores vision er at være Grønlands bedste bæredygtige indkøbssted og arbejdsplads, og det mål gør vi vores ypperste for at indfri.

Jobbet 

Som økonomichef bliver du ansvarlig for den daglige ledelse af Pisiffiks regnskabsfunktion, og med direkte reference og sparing til CFO i Pisiffik.

Det er vigtigt, at du har en solid økonomisk baggrund og med nogle års ledelsesansvar i en mindre eller mellemstor virksomhed. Du trives i en hverdag, hvor både mindre og større opgaver skal løses.

Du er som personaleleder en god sparringspartner og kan sikre, at medarbejderne har den nødvendige viden og forståelse for deres arbejdsopgaver. Du kan arbejde selvstændigt og er god til at formidle komplicerede opgaver på en let og forståelig måde både til dine kollegaer på servicekontoret og til resten af organisationen.

Derudover er du udadvendt og har en relationsskabende personlighed, som har lyst til at være en del af virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og humøret højt. Der er højt til loftet og mange muligheder for at sætte personligt præg på jobindholdet. Virksomheden har en ambitiøs vækststrategi, der forventes derfor en gensidig fleksibilitet. Din personlighed er mindst lige så vigtig som din faglige baggrund, og her lægger vi vægt på, at du viser vejen ved selv at gå forrest med dit personlige drive, som sikrer, at du får tingene gjort. Du er en teamplayer, og du forstår værdien af at skabe gode relationer. Når tingene går stærkt, er du god til at prioritere dine arbejdsopgaver.  

Det forventes ydermere, at du behersker dansk flydende i skrift og tale. Kendskab til det grønlandske sprog og erfaring fra Grønland generelt vil være en fordel, men ikke et krav.

Dine primære ansvarsområder

  • Sikre høj og ensartet kvalitet i virksomhedens bogføring
  • Ledelse af regnskabsfunktionen, herunder årsregnskab, månedsrapportering og budget mv.
  • Deltagelse i videreudvikling af virksomhedens ERP-system
  • Vedligeholde og udvikle forretningsgangsbeskrivelser og brugermanualer
  • Diverse controllingopgaver, rentabilitetsanalyser og ad-hoc opgaver
  • Udarbejdelse af bestyrelsesmateriale

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i Grønlands største detailkæde

· En varieret hverdag, som du i høj grad vil have mulighed for at sætte dit præg

· Dygtige, engagerede og dynamiske kollegaer, der drager fordel af hinandens

og kvalifikationer på tværs af organisationen

· En flad organisation med direkte involvering og med hurtige beslutningsveje

· Direkte reference til CFO

· Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

· Mange personalegoder som pensionsordning, sundhedssikring, personalekøb, m.m.

· Et job i verdens smukkeste land

· Bohaveflytning og bolig efter Pisiffiks firma politik

· Løn efter kvalifikationer

   

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler, så send gerne din ansøgning og cv allerede i dag.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Lars Ole Andersen på loa@pisiffik.gl

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du finder yderligere information om Pisiffik www.pisiffik.gl

 

 

Ansøgningsfrist: 31. maj 2024